mandag den 21. februar 2011

Skammel

Nu er jeg ligeblevet færdig med at friske Noahs skammel op. Synes selv den er blevet ret fin... Malingen er blå blandet op med grå. Så har jeg puttet tapet på fra Firm Living og smurt med en masse lag limlak.


lørdag den 5. februar 2011

Sættekasse

Så blev jeg endelig færdig med min sættekasse til Noahs værelse. Synes selv den blev fin. Den drillede lidt, da jeg skulle lime tapetet på. Nu glæder jeg mig bare til jeg skal indrette Noahs nye værelse.
Her er billede efter jeg har malet den

og efter der er kommet tapet på...



tirsdag den 1. februar 2011

Hama Perler

Min kæreste kom hjem med de her skåle idag. Han arbejder i en institution og skulle være kreativ med nogle af børnene idag.Det vist lidt af en prøvelse for hans maskulinitet. Men jeg synes de er vildt fede. De er lavet af Hama Perler i en skål og så ind i ovnen.



Gulerodsmuffins

Lækre gulerodsmuffins, jeg lavede til min fødselsdag.

3 æg
250 g sukker
2½ dl olie
400 g fintrevet gulerod
325 g mel
1 knsp bagepulver
2 tsk. natron
1 knsp fint salt
1 tsk. vanillesukker
1 tsk. kanel

Glasur:
200 g BUKO Naturel smøreost
25 g smør
2 tsk. vanillesukker
300-500 g flormelis
(Det er en god ide at tage smør og ost ud af køleskabet i lidt god tid, så det ikke er så hårdt at røre rundt)

- skræl og riv gulerødderne
- æg og sukker piskes sammen
- tilsæt olie og rør dejen jævn
- mel, bagepulver, salt, natron vanillesukker og kanel blandes i en separat skål og blandingen hældes i dejen
(- her bliver dejen noget "sej" i det, men det hjælper, når gulerødderne kommer i)
- tilsæt gulerødderne
- bages ved 180 grader i ca. 30 min.

- glasuren laves ved at blande alle ingredienserne i, lidt flormelis ad gangen, indtil blandingen er jævn og cremet og til at smøre ud

Syprojekter

Her er lidt af mine kreative projekter:

En slange jeg lavede til min søn med en masse forskellige stoffer



En tyk sengerand til Noahs seng. Med stjerner på indersiden og biler på ydersiden




Et stort lækkert tæppe af forskellige farver velour stoffer. Dejlig blødt at ligge og lege på...



Forskellige puder i patchwork stof til gaver


Nybyggeri

Vi har købt en grund og igår startede de med at bygge. Til september skulle huset gerne står færdigt så vi kan flytte ind. Det bliver 150 kvm. Det er vildt spændende og jeg glæder mig til huset står færdigt. Jeg glæder mig specielt til at skulle indrette min søns værelse, som jeg har mange planer for.
Jeg vil løbende sætte billeder herind, så venner og familie kan følge lidt med i hvordan det går.


Mit aller første blog indlæg - uhh

Det her er mit første indlæg. Jeg har fulgt med i mange forskellige blogs og bliver vildt inspireret af alle de kreative ting folk laver. Så jeg tænkte, at det måtte være tid til at jeg selv lavede en blog for at dele lidt fra mit liv.

Jeg elsker at være kreativ, men er på nybegynder niveau. Jeg syr, dog mest tøj til min søn og ting til hjemmet. Jeg er lige gået igang med at friske en sættekasse op men venter på en masse tapet jeg har bestilt.